20.000 i 10 rater


Denne sketch er © 2008 Jørgen Sørensen. Den må IKKE fremføres uden min skriftlige godkendelse. Download pdf
(oplæg: novelle af Peter Poulsen) - Må IKKE offentliggøres.

Personerne:
- Fuldmægtig Hansen (H). Korrekt, venlig, sirlig, gammeldags klædt kontornusser.
- Musiker Olsen (O). Kunstnertype.

Hansen starter venligt og korrekt; og bliver mere og mere ulykkelig og opgivende gennem forløbet. Olsen starter usikkert og undskyldende, og bliver mere og mere ironisk gennem forløbet.

Scene: Et sirligt, spartansk kontor med et bord og to stole. Evt. en reol med ringbind (alle ens).


H sidder ved bordet med en blok foran sig. Det banker på.

H (rejser sig og siger venligt): "Kom ind."

O kommer ind, de giver hånd.

H: (præsenterer sig) "Hansen. Goddag, hr. Olsen"."

H peger på den anden stol. De sætter sig begge.

H: "Hr. Olsen, vi må finde en ordning på deres skatterestance. Det er jo, lad mig lige se... (kikker i papirer)... 20 tusinde vi skylder. Hvor meget tror vi, vi kan betale?"

O: "Vi?"

H (venligt): "Ja, De altså... har vi noget af værdi?"

O: "Af værdi?"

H: "Ja, hus, bil, TV, malerier, flygel, ægte tæpper..."

O: "Hus har vi ikke, og heller ikke bil. Men ja, et gammelt sort-hvidt fjernsyn, men det flimrer meget."

H: (ser spørgende på O): "Javel, ja?"

O: "Og juridisk set har vi halvpart i et opretstående klaver... ja, sammen med min søster Sofie. Men det er jo lidt svært at dele..."

H: "Javel, ja." (noterer på blokken, ser i papirer) "Jeg kan se vi er musiker? Har vi arbejde?"

O: "Ja, det er vi. Men arbejde: Niks."

H: "Arbejdsløs, javel" (noterer på blokken) "Så får vi måske dagpenge?"

O: "Fik. Men det varer jo ikke evigt. For lang tid... forstår De. Men vi får lidt kontanthjælp... fattighjælp som min far kalder det."

H: "Hvad foretager vi os så?"

O: "Tja, vi ser på livet, læser lidt, hører lidt musik og drysser rundt..."

H: "Ser på livet... javel, ja... læser... lytter til musik... sig mig hvilken slags, hr. Olsen? Ja, ikke at det kommer sagen ved?"

O: "Alt muligt. Jazz, rock... tykt og tyndt... Quattro, Clapton. Kender De dem?"

H: "Ikke medmindre de er bagud i skat, og bor her i kommunen."

O: "Mellem os... Jeg tror, at hverken Quattro eller Clapton har betalt skat her, og jeg tror heller aldrig de kommer til det."

H: "Er det med k?"

O: "Med q, a og to t'er"

H: "Clapton?"

O: "Med c"

H: (noterer på blokken) "Tak, tak... interessant oplysning... Nå, lad os komme tilbage til sagen. Vi tjener altså ikke noget? Heller ikke udenoms?"

O: "Heller ikke. Desværre."

H: "Hvad skal vi dog stille op med dem, hr. Olsen? Ikke engang skattevæsenet kan jo klippe håret af en skaldet?"

O: "Det ved jeg sørme heller ikke... Hvad plejer vi at gøre?"

H: (meget ulykkelig) "Vi plejer at aftale en afdragsordning... typisk over 10 måneder... efter vi har gennemgået klientens økonomiske forhold. Men sådanne forhold har vi jo slet ikke, så... ?"

O: "Hvad med at gøre som vi plejer... alligevel?"

H: (interesseret) "Hvad?"

O: "Ja, jeg kunne jo komme en gang om måneden og redegøre for mine manglende økonomiske forhold. Det kunne jo være hver den... hvad dato er det i dag..."

H: "Den 23."

O: "Jeg kunne jo komme hver den 23. og redegøre for mine manglende økonomiske forhold."

H (lyser op): "Det var dog en fortrinlig ide, hr. Olsen. Det er helt bestemt den korrekte måde at gøre det på. Men der er lige en ting vi ikke må glemme... af hensyn til journalen... Jeg må vide hvor meget vi ikke kan betale."

O: "Med 10 rater er det lige 2.000 pr. rate... som jeg altså ikke kan betale."

H: "Udmærket, hr. Olsen." (skriver på blokken) "og husk, at det er Kasse 1, vi ikke kan betale ved."

O: "Farvel, hr. Hansen. Og tak for i dag." (går ud)

H: (skriver videre) "Fornuftig mand. Orden i tingene. Bare alle skyldnere var ligesom ham..."