En sang om flygtninge


Denne vise er © 1994 Jørgen Sørensen. Den må IKKE fremføres uden min skriftlige godkendelse. Download pdf
Melodi: Lille fregnede Louise
1. vers: Muntert, livligt ("lalleglad")
2. vers: Langsomt, reciterende med "tung" underlægning

1.
Jeg har vær't i Syden, jeg har vær't i Østen
næsten alle verdens kringelkroge har jeg set.
Farverige men'sker, passed' til kulissen
Men da jeg kom hjem igen,
da så jeg dem i vores gade
og det var det grimmeste af alt hvad jeg har set.

Mange farverige men'sker - ik' en svensker
vrimler rundt i hele by'n
åh, du fredsens sik't syn, ku' vi ik' send' dem til Fyn ?
Mange farverige men'sker - ik' en svensker
nasser her i tusindtal
på vor' gode dansk social, det er for galt.

Her ska' ikke laves om og gi's asyl
for det her er vores dejlige idyl
som her er, er her så dejligt, som da bedstefar var dreng.
De ska' ikke komme her med al' der's børn
kræve ind og glem' at ta' der's egen tørn
som de er, er de så frække, som en tyveknægt på rov.

Mange farverige men'sker .....

2.
Jeg har set på TV, osse i aviser
næsten alle verdens grusomheder har jeg set
Farverige men'sker, knuste i konflikten
Da jeg så på synet tænkte
blev jeg ganske trist til mode
for det var det grusomste af alt hvad jeg har set.

Mange farverige men'sker - ik' en svensker
bærer rundt på sorg og savn
sku' vi ik' ta' dem i favn, i vor trygge danske havn.
Mange farverige men'sker - ik' en svensker
lider mere end du tror
deres tab af far og bror, i hjertet bor

Her ska' fandme laves om og si's godda'
for vi har jo alle mer' end vi ska' ha'
vi kan let nok med dem dele - lidt af al vor overflod.
Vi ka' alle gi' en hånd og hjælpe til
tænk blot på, at det begynder hos dig selv
inde i dit eget indre, sig nu ja, sig du vil !

Mange farverige men'sker...